Claus Byrith

Claus Byrith er født i 1941. Han blev i 1968, efter en karriere ved skolevæsenet, knyttet til afdelingen for Elektronisk Musik og Musikalsk Akustik ved Det Jyske Musikkonservatorium. Da konservatoriet i 1971 blev udvidet med bl.a. et optagestudie, blev han leder af dette og har siden i mere en 30 år forestået indspilning og produktion af et meget stort antal LP'er og CD'er, dels i forbindelse med sit arbejde på konservatoriet, dels også freelance. Claus Byrith har gennem årene modtaget megen anerkendelse i musikkredse, og hans optagelser har vundet adskillige priser. I de senere år er f.eks. flere af DR's PR musikpriser gået til hans produktioner. Han har ligeledes modtaget den svenske Fonogrampriset samt en American Critic's Award. De seneste år har han udviklet en passion for at finde, støjrense og genudgive danske optagelser på 78-plader, og resultatet er blevet, at en lang række af betydelige og interessante danske optagelser fra forrige århundredes første halvdel nu kan høres på CD. Dette arbejde har indbragt ham mange fine anmeldelser i både ind- og udland. I 2010 modtog Claus Byrith den estiske orden Terra Mariana-korset af V klasse for sin rolle i projektet “Estiske lydoptagelser - 1939”.

Asinus ElektroakustikHome.htmlshapeimage_3_link_0

Home     Om mig      Artikler     Fotografier    Links     Kontakt    Video